Dankort eDankort VISA VISA Electron Mastercard Maestro American Express JCB

Einrúm garn

Einrúm garn

Einrúm's garner er en blanding af islandsk uld og thailandsk silke - to meget forskellige materialer, som dog begge er kendetegnet ved en særlig isolerende evne. Den islandske uld med sin lidt rå tekstur nyder godt af fællesskabet med den glatte og elegante silke.

 

Denne materialekombination tilfører garnet en helt særlig karakter. Silken styrker ulden og tilfører garnet en fin farvetone og glans.

 

De klassiske mønstre er designet med det for øje at understrege garnets kvalitet og kontrastfyldte karakter.

 

Garnet er udviklet af arkitekt Kristin Brynja Gunnarsdottir, som er vokset op på Island med en stor kærlighed til islandsk uld og øens lange strikketradition.

 

Einband er en tynd uldkvalitet tvundet med enten 2 eller 4 silketråde og med en løbelængde på henholdsvist 208 og 179m pr. 50g afhængigt af antallet af silketråde.

Anbefalet pindestørrelse: 3 - 4½.

 

Léttlopi er en lidt kraftigere uldkvalitet ligeledes tvundet med 2 eller 4 silketråde og med en løbelængde på henholdsvist 93 og 86m pr. 50g.

Anbefalet pindestørrelse: 4½ - 6.

 

Garnerne skal håndvaskes, men kan centrifugeres i vaskemaskinen. Bør ligge-tørre.